Page 11

FofGentofte_Foraar17

Økonomi Teenager - Kend dine Penge Carina Svendsen Mange forældre frygter, at deres teenager ikke har styr på deres penge, men hvordan får man lige talt om penge, så de unge forstår – og ikke mindst har lyst til at lytte? Her har du muligheden for at give dit barn den helt basale viden om penge på en sjov måde – de glemmer det aldrig! De unge får en grundlæggende forståelse for penge (lån, inkasso, budget og opsparing). Oplæg og gennemgang af emnerne kombineres denne lørdag med opgaver og meningsudveksling, så de unge også får mulighed for at høre, hvad de andres holdninger er. Carina Svendsen er rådgiver i privatøkonomi. Hold 371035 Lørdag kl. 13.00-14.40 Den 1/4 100,- / 75,- FOF-Huset Flyt hjemmefra - Kend dine Penge Carina Svendsen Tæt på hver 20. over 18 år er i dag registreret som dårlig betaler, og allerede når de unge fylder 22 år er antallet af dårlige betalere endnu højere. På dette kursus lærer du alt, du har brug for, til at holde styr på dine penge i dagligdagen på den sjove måde, for økonomi behøver bestemt ikke være kedeligt. Her er ingen tørre facts, men en masse praktiske eksempler fra hverdagen, så alle kan være med: Budget, konti i banken, lån og inkasso er nogle af de emner, vi kommer ind på. Kurset er et tilbud til de unge, der flytter hjemmefra og ønsker at have styr på deres økonomi. Carina Svendsen er rådgiver i privatøkonomi. Hold 371036 Onsdag kl. 17.30-20.00 Den 26/4, 3/5 300,- / 225,- FOF-Huset Aktier Underviseren på kurserne er Uffe Dreiser. Han er en garvet herre i finans-verdenen, udlært i Danske Bank og har arbejdet både nationalt og internationalt i nogle af verdens største finanscentre. I de sidste godt 10 år har han været selvstændig finansiel rådgiver. Han er løbende på Børsen Play med kommentarer omkring aktiemarkedet og sidste år medvirkende i bogen DAYTRADER – Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier. Uffe har et kæmpe kendskab til de finansielle markeder og deler her ud af sin viden omkring aktier og swing trading. Han vil blandt andet indføre dig i den tekniske analyse, han selv benytter, når han handler. Aktier - for begyndere Har du ikke handlet aktier før? På kurset får du en grundlæggende introduktion til aktie- og værdipapirmarkedet. Hvad er det for en størrelse? Hvordan handler du aktier, og hvordan finder du de bedste aktier at købe (fundamental/ teknisk analyse introduktion). Vi taler om risiko: Hvad skal du passe på? (herunder stop loss og risk reward). Kurset kræver ingen forudsætninger. Hold 371051 Lør/søn kl. 10.00-12.30 Den 28/1, 29/1 295,- / 225,- FOF-Huset Aktier og teknisk analyse Har du selv prøvet at købe aktier, men synes det er lidt svært, eller ønsker du bare mere indsigt i, hvordan du vælger de bedste aktier? Hvornår skal man købe og sælge? På kurset får du redskaber til at udvælge aktier med brug af teknisk analyse. Du bliver undervist i, hvordan du passer på dine penge, når du handler aktier. Se undervisningsplan på www.fof-gentofte.dk. Kurset er ikke for nybegyndere. Hold 371049 Onsdag kl. 10.00-12.35 Start 1/3 Hold 371050 Torsdag kl. 18.00-20.35 Start 2/3 5 mødegange 690,- / 520,- FOF-Huset WWW.FOF-GENTOFTE.DK 11


FofGentofte_Foraar17
To see the actual publication please follow the link above