Page 41

FofGentofte_Foraar17

Her er et udvalg af vores motionstilbud Facie-Flow og mindfull bevægelse Blid bevægelse uden at skulle præstere noget. Vi arbejder med smidighed,hvor vi løsner op og giver slip på evt. spændinger. På dette hold sætter vi travlheden uden for døren. Gennem bevægelse til musik skaber vi flow og plads i krop og hoved. Der vil være meget fokus på åndedræt og bindevæv. 1 lektion vil hver gang indeholde opvarmning til musik, facie-flow/ bindevævs-stræk og afspænding/evt. guidet meditation. Vi giver os tid til at arbejde med forskellige temaer hen over sæsonen, såsom balance, kropsbevidsthed, bækkenbund, styrken i vores kerne, åndedrættet m.m. Yin/Restorative Yoga Undervisningen bygger på langsomme, nærværende bevægelser, stillinger med dybe stræk, hvor dit fokus er på øvelsen/stillingen lige nu, og på hvad den gør for dig. Øvelserne/ stillingerne arbejder indefra og ud, arbejder dybt i dit bindevæv, afbalancerer nervesystemet og modvirker stress og inviterer din krop til at regenerere. Du bruger åndedrættet aktivt for at arbejde dybt i den selvhealende proces. Du vil kunne mærke forskel efter bare få gange. Yoga Vi tilbyder mange former for yogaundervisning. Yoga er et træningssystem, som primært arbejder med forskellige yogastillinger, åndedrætsteknikker og afspænding og er desuden med til at give en følelse af ro og velvære. Formålet med de forskellige yogaøvelser er at påvirke kroppens muskler og led, så du opnår større smidighed, styrke og bevidsthed om kroppen. Pilates Pilates er en træningsform, som strækker og styrker muskulaturen i hele kroppen. Vi har specifikke hold, som arbejder med forskellige pilates øvelser og udstrækningsøvelser, så du kan få en stærkere og smidigere krop. Gotvedgymnastik Træn dig til større overskud og velvære samt mere energi. Undervisningen i gotvedgymnastik er varierende og har sin helt egen puls og rytme. Du kommer i form og får øget kondition, koordination, bevægelighed samt udholdenhed og styrke. Vitalitet og indre ro med Qigong Qigong er en meditativ bevægelsesform, som består af 8 rolige, harmoniske og stående øvelser. Øvelserne skaber velvære, balance og indre ro i krop og sind. Der fokuseres især på sammenhæng mellem krop, åndedræt og bevidsthed. Øvelserne styrker kroppens selvhelbredende kraft ved at påvirke og stimulere det indre energisystem (meridianerne), som giver energi til alle kroppens organer, systemer og væv. Tai Chi Et Tai Chi kursus giver dig større fleksibilitet, balance og forbedrer din styrke. De forskellige Tai Chi øvelser giver både et større mentalt og fysisk velvære. Tai Chi udspringer af en kampkunst, og de mange Tai Chi øvelser udføres i rolige og rytmiske bevægelser. Du vil opnå et styrket immunforsvar og få fornyet energi efter træningen. Vi har en række hold eksklusivt for mænd, men mange af vores øvrige motionstilbud er både for mænd og kvinder. Kontakt os hvis du er i tvivl. Yoga for mænd Her får du mulighed for at opdage, at yoga ikke kun er for kvinder. Har du af og til ondt i nakke, ryg og skuldre – og har du en travl hverdag - så vil 1½ times yoga om ugen give dig både energi og overskud. Pilates for Mænd Pilates er en træningsform, der primært træner kroppens kernemuskulatur, dvs. de dybe mave- og rygmuskler samt din bækkenbund. Her er der ekstra fokus på bevægelighed, smidighed, koordination og balance. Styrke og stræk for mænd Du får en værktøjskasse til at forbedre smidighed og bevægelse i kroppen. Målet for de øvelser, vi laver i træningslokalet, er at kunne omsætte dem til bevægelse i hverdagen. Træning for trænings skyld holder ikke i længden. Vi arbejder gradvist gennem kropsbevidsthed og små justeringer med at tænde reflekserne i bevægelsesapparatet og få styr på balance, styrke, smidighed og bevægelighed gennem stræk af bindevævet. WWW.FOF-GENTOFTE.DK 41


FofGentofte_Foraar17
To see the actual publication please follow the link above