Page 15

FofNord_Efteraar_2017_low

Kunsten Her og Nu Kunsthistoriker Louise Estrup Fabrikken for kunst og design Tag med Louise Estrup på en veloplagt galleritur og tag pulsen på kunstscenen, sådan som den præsenteres på den danske kunstscene netop nu. I det tidligere centralvaskeri på Sundholmen ligger i dag et levende værkstedshus, hvor 50 professionelle billedkunstnere og designere hver dag arbejder med deres kunstprojekter. Her produceres en bred vifte af bl.a. maleri, foto, installationskunst, skulptur, digtsamlinger og møbler. På Fabrikken for kunst og design er der mulighed for at opleve et blomstrende kreativt miljø på nært hold og samtidig få et kig ind i den kunstneriske arbejdsproces hos udvalgte kunstnere. Incl. i prisen: Guidet rundvisning og fri entré. Mødested: Fabrikken for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 København S. Hold 800780 Lørdag 30/9 kl. 11.00-13.00 Pris 125,- Det nye galleriområde i Nordvest med Galleri Nicolai Wallner og Nils Stærk Nordvest er på vej mod at blive Københavns nye smarte bydel, hvor kombinationen af gamle forladte industribygninger og lave huslejer lokker kreative mennesker til. Gallerier er også en dynamisk størrelse af firstmovers, der gerne flytter lokalitet efter, hvor de bedste lokaler og det rette miljø findes. På denne tur skal vi besøge to af Danmarks mest indflydelsesrige gallerier i det nye spændende kvarter, se på de aktuelle udstillinger og høre om, hvordan man driver galleri. Incl. i prisen: Guidet rundvisning og fri entré. Mødested: Nils Stærk, Glentevej 47, 2400 København Nordvest Hold 800785 Lørdag 7/10 kl. 11.00-13.00 Pris 125,- Charlottenborg Kunsthal Charlottenborg Kunsthal – samtidskunst i historiske rammer Charlottenborg Kunsthal er en af Københavns arkitektoniske perler og samtidig vel nok også det ældste udstillingssted for samtidskunst. I en tilbygning til det historiske Charlottenborg slot har der nemlig siden 1883 været vist tidens aktuelle kunst i disse unikke rammer. I dag står Kunsthallen stadig som en af de toneangivende institutioner i dansk kulturliv og præsenterer et udstillingsprogram af international klasse. I efteråret 2017 viser Kunsthallen den første soloudstilling i Danmark med den internationalt anerkendte norske kunstner Tori Wrånes, som arbejder med skulpturelle installationer, lydværker og performances i et drømmeagtigt og magisk univers. At dømme efter Wrånes tidligere meget roste udstillinger er der noget helt særligt i vente på Charlottenborg. Tag med Louise Estrup på en guidet tur i Charlottenborg Kunsthal og oplev hvordan historie og samtidskunst flettes sammen i smukke rammer. Incl. i prisen: Guidet rundvisning. Du skal selv købe entrébillet. Denne koster 60,- og pensionister: 40,- Mødested: Charlottenborg Kunsthal, Nyhavn 2, 1051 København K Hold 800795 Lørdag 28/10 kl. 11.00-13.00 Pris 125,- September Oktober Oktober Oktober Fabrikken for kunst og design Galleri Nicolai Wallner Den Frie Den Frie – et kunstværk til den frie kunst Den Frie blev opført i 1898 og visionen var, at skabe et kunstnerejet hus, der kunne præsentere publikum for det sidste nye indenfor samtidskunsten. Den vision sætter stadig dagsordenen i J. F. Willumsens bemærkelsesværdige udstillingsbygning, der med sin helt særlige arkitektur er et studie for sig. I dag danner Den Frie rammen for en dynamisk kunstinstitution med skiftende udstillinger og kunstrelaterede aktiviteter samtidig med, at den stadig huser Danmarks ældste kunstnersammenslutning, Den Frie Udstilling, som var med til at starte det hele. Tag med på en guidet tur med Louise Estrup til Den Frie Udstillingsbygning på Grønningen og oplev den spændende udstilling med performance installationen Sisters Academy i et enestående historisk hus, hvor historie og samtidskunst går hånd i hånd. Incl. i prisen: Guidet rundvisning. Du skal selv købe entrébillet. Denne koster 60,- og pensionister: 40,- Mødested: Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 København Ø Hold 800790 Lørdag 14/10 kl. 11.00-13.00 Pris 125,- TILMELD DIG VIA WWW.FOF-NORD.DK 15


FofNord_Efteraar_2017_low
To see the actual publication please follow the link above