Page 20

FofNord_Efteraar_2017_low

Københavns perler Besøg i den italienske ambassadørs palæ ved Amalienborg Vært: Bente Hatting Gjelten Det er lykkedes FOF Nord, at få lov til at besøge den elegante bolig, der indeholder fornemme repræsentationslokaler, blandt andet den store balsal i bordeauxrød rokokostil med venetianske spejle og spisesalen på 2. sal, som er helt i jugendstil og med spejle i hver ende, som får stuen til at vokse i størrelse. Residensen går tilbage til 1750 under Frederik V., og det var de store arkitekter Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah, der stod for byggeriet. Efter en rundvisning med husets guide Anita vil mag.art. Bente Hatting Gjelten ved kaffen fortælle om Johan Ludvig Heiberg og Thomasine Gyllembourgs tilknytning til palæet. Man kan sige, at det var her Johan Ludvig Heiberg blev digter, da han skabte forestillinger til sit eget lille dukketeater. Incl. i prisen: Guidet rundvisning, kaffe med chokolade. OBS: Hvis du tilmelder flere i dit navn, så husk endelig at oplyse fulde navn på ALLE du tilmelder. Ellers kommer I ikke ind. Besøget er ikke egnet for dårligt gående. Mødested: Udenfor Fredericiagade 2, 1310 København K. Hold 801200 Mandag 9/10 kl. 16.00-17.40 Pris 295,- Højesteret - På talefod med en højesteretsdommer Vært: Mari-Ann Blok Højesteretsdommer, professor, dr.jur. Jens Peter Christensen inviterer indenfor og fortæller om dagligdagen bag murene i Danmarks øverste domstol. Jens Peter Christensen vil af mange huskes fra tiden som professor i Århus, når DR hentede ham ind for at gøre kompliceret juridisk stof forståeligt for TV-seerne. Formidlingstalentet er stadig intakt. Det vil vi først opleve i den smukke gamle retssal, hvor Jens Peter Christensen vil fortælle om arbejdet og give eksempler på sagerne, og derpå ved en rundtur i Højesterets øvrige smukke lokaler med udsmykninger af bl.a. Maja Lisa Engelhardt og Anette Harboe Flensburg. OBS: Hvis du tilmelder flere i dit navn, så husk endelig at oplyse fulde navn og adresse på ALLE du tilmelder. Ellers kommer I ikke ind. Mødested: Højesteret, Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K. Hold 801210 Onsdag 27/9 kl. 16.30-18.30 Pris 210,- Politigården – Bag kulisserne i politiets hovedkvarter Vært: Mari-Ann Blok Hvad sker der bag Politigårdens facade, der signalerer autoritet med det gamle politivåben morgenstjernen som eneste udsmykning? Det vil vise sig, når vi kommer ind i den store cirkulære gård, der er omkranset af en arkade med 44 dobbeltsøjler og den mindre, kvadratiske gård med skulpturen “Slangedræberen”, Pastoralesalen og politidirektørens kontor m.m. Vi bliver vist rundt af en garvet og huskendt politimand, der undervejs fortæller udsnit af Politigårdens historie, blandet med anekdoter. OBS: Vær opmærksom på, at vi skal gå meget på trapper (ingen tilgængelig elevator), og at man ikke kan stå af undervejs på rundvisningen. OBS: Store tasker må ikke medbringes - men der skal medbringes billedlegitimation, og hvis du tilmelder flere i dit navn, så husk at oplyse det fulde navn og adresse på alle, du tilmelder. Mødested: Foran Politigårdens indgang, Polititorvet 1, Kbh. V. OBS: Der er ingen parkeringsmulighed foran Politigården. Hold 801220 September Tirsdag 19/9 kl. 17.00-19.00 Pris 275,- Hold 801230 September Tirsdag 26/9 kl. 17.00-19.00 Pris 275,- Indenfor murene i Cirkusbygningen Vært: Bente Hatting Gjelten Siden 1886 har generationer af Københavnere moret sig i den cirkelrunde, smukt dekorerede bygning. I mange får var der Cirkus Schumann, så Benneweis og derefter musicals, film og teaterforestillinger. Marc Riesel vil vise os, hvor de gamle stalde (der var på et tidspunkt 100 heste), elefantgang m.m. var samt fortælle, hvordan et Wallmann- show bliver til. Bente Hatting Gjelten slutter af med at berette om cirkus som kunstart og Victor Borges optræden. Incl. i prisen: Rundvisning. Mødested: Jernbanegade 8, 1608 København V. Hold 801270 Tirsdag 24/10 kl. 16.00-17.15 Pris 150,- Oktober September Oktober KONTAKT@FOF-NORD.DK • TLF 70 26 32 26 20


FofNord_Efteraar_2017_low
To see the actual publication please follow the link above