Page 28

fof_foraar_2014_single

Ture Højesteret - På talefod med en højesteretsdommer Hvad der foregår i Højesteret har du chancen for at høre denne aften, hvor højesteretsdommer, professor, dr.jur. Jens Peter Christensen inviterer indenfor og fortæller om dagligdagen bag murene i Danmarks øverste domstol. Jens Peter Christensen vil af mange være kendt fra sin tid som professor i Århus, hvor Danmarks Radio ofte hentede ham ind, når de skulle have forklaret og gjort indviklet juridisk stof forståeligt for TV-seerne. Formidlingstalentet får vi lejlighed til at opleve, når Jens Peter Christensen fortæller om dommernes arbejde og giver eksempler på Højesterets sager, før han viser os rundt i de smukke lokaler. Hold 731220 Onsdag 19/3 kl. 16.50-19.00 Pris 195,- Guide: Mari-Ann Blok Højesteret, Prins Jørgens Gård 13 Ture Bjørn Wiinblads kunstnerhjem Det er med stolthed at FOF Nord denne dag kan invitere inden for hos en af Danmarks helt store kunstnere - Bjørn Wiinblad. Det er en unik oplevelse at være i huset, der står som dengang, den elskede kunstner forlod det. Der er ikke offentlig adgang, men FOF Nord har fået åbnet døren. Vi bliver vist rundt i atelier, private stuer med fornem samling af egne og udenlandske kunstværker. Det er muligt at købe plakater og keramik (kontant). Vær opmærksom på, at der er mange trapper. Hold 731240 Onsdag 19/3 kl. 17.00-18.20 Pris 225,- Guide: Bente Hatting Gjelten Højskolevej 5, 2800 Lyngby Kulturhistorisk udflugt i Gribskov Kommune I samarbejde med Holbo Herreds Kulturhistoriske Center indbyder vi til en spændende og interessant udflugt i Gribskov Kommunes Kulturlandskab. Der serveres kaffe/the med kage til en pris af 20,- Vi besøger Beredskabsstyrelsens museumssektion, et sted som man ikke så ofte har mulighed for at besøge. Vi har fået Erik Molin og andre frivillige hjælpere til at viser os de gamle brandkøretøjer, radiovogne, ambulancer, radio- og telefonmateriel og meget mere. Hold 731260 Tirsdag 25/3 kl. 14.00-16.30 Pris 95,- Frederiksværksvej 12, Esbønderup. 3230 Græsted. (Krydset mellem Gillelejevej og Frederiksværksvej) Mød Det Kongelige Teaters kostumechef - med smukke kostumer på Gamle Scene Kostumechef Tine Sander viser nogle af de smukke kostumer, som hun skaber til såvel skuespil, opera og ballet og hun fortæller hvordan hatte, haute couture og meget andet bliver til. Hun krydrer sin professionelle erfaring med anekdoter fra de mange år bag kulisserne i et teater, der har haft en del excentriske personer inden for murene. Tine Sander er chef for Det Kongelige Teaters herre- og dameskræddere og har været på teatret siden 1985. Prisen er inkl.: Foredrag og kaffe/the/ croissant. Hold 731300 Tirsdag 1/4 kl. 10.45-12.30 Pris 225,- Guide: Mari-Ann Blok Det Kongelige Teater, Kongens Nytorv, forhallen via café August B Fra kongeligt landsted til elegant kurhotel Frederik den 7. og Grevinde Danner tilbragte nogle somre i Skodsborg, og kongen holdet møder og taffel i “Villa Rex”. Det fortæller Bente Hatting Gjelten om. Derefter byder Skodborg Kurhotels direktør Mai Kappenberger velkommen, og vi får et indblik i, hvad der sker bag de hvide mure på Skodsborg Strandvej. Vi inviteres ind på hotellet, i tagrestauranten, i “Villa Rex”, ser de topmoderne fest- og mødefaciliteter og de lækre spa- og kurområder. Incl. i prisen er: Rundvisning, foredrag og kaffe/the med kage fra Skodsborgs egen konditor. Hold 731280 Onsdag 26/3 kl. 15.00-17.00 Pris 195,- Guide: Bente Hatting Gjelten Kurhotel Skodsborg, i den nybyggede lobby ved hovedindgangen, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg Marts Marts Marts Marts April 28 kontakt@fof-nord.dk • tlf 70 26 32 26


fof_foraar_2014_single
To see the actual publication please follow the link above