Page 6

fof_foraar_2014_single

Kroppen Foredrag om Ultratriathlon - Bryd de mentale grænser! Ved ultratriathlet og 3-dobbelt ironman Casper Ludvigsen Triathlon er eksploderet de seneste år. Den kollektive grænse for ekstraordinær fysisk udfoldelse er flyttet. Men hvor er grænsen for den fysiske formåen? En ultratriathlets bekendelser, tanker og oplevelser fra ingenting til sølvmedalje i 3-dobbelt jernmand på kun fire sæsoner. Foredraget tager udgangspunkt i en ikketeoretisk tilgang til triathlon, kulminerende med en 3-dobbelt jernmand. Rejsen inkluderer udover tre “almindelige” jernmands-konkurrencer, dobbelt jernmand og 24-timers nonstop cykling. Publikum vil, udover direkte adgang til tankerne under halvandet døgns nonstop triathlon, gå hjem med brugbare tips og værktøjer til, at flytte egne mentale og fysiske grænser, også uden for sporten. Hold 730180 Tirsdag 8/4 kl. 18.30-20.30 Pris 130,- Gjethuset Det vil være muligt at stille spørgsmål til alle foredrag Slut fred med din medicin! - Et underholdende foredrag om alt det, din læge ikke har tid til at fortælle Ved lægemiddelkonsulent Kåre Sundmark Dette er foredraget for dig, som tit har spurgt dig selv: Hvor kommer medicinen egentlig fra? Hvorfor er det så dyrt? Hvad er en bivirkning, og hvorfor er der så mange? Hvad er kopi-medicin? Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret i dette ”beroligende” (men ikke søvndyssende) foredrag, som får brikkerne til at falde på plads. Det er svært at færdes i junglen af motionsfanatikere, livsstilseksperter og kostnørder, som ofte vildleder mere end de vejleder. Tit ignoreres den kendsgerning, at vi en gang imellem er nødt til at indtage et lægemiddel - og så står du forvirret tilbage med dårlig samvittighed – og prøver måske noget alternativt, det må da trods alt være bedre og sundere – eller hvad?? Det er vigtigt, at du tager medansvar for din sygdom og medicinindtagelse, men gør det med indsigt og ikke på baggrund af den sidste forside fra formiddagsbladene – eller naboens velmente råd. - Et foredrag for dig, der helst ikke tager medicin. Kåre Sundmark er en glad jyde, der med 24 års erfaring som lægemiddelkonsulent fra 4 af verdens største lægemiddelvirksomheder, har afholdt utallige foredrag på landets sygehuse for læger og sygeplejersker. En baggrund som lærer sikrer dig, at den faglige viden formidles let forståeligt for alle - uden løftede pegefingre og med et glimt i øjet. Hold 730200 Mandag 3/2 kl. 18.30-20.30 Pris 130,- Kulturværftet Hold 730210 Mandag 10/3 kl. 18.30-20.30 Pris 130,- Gjethuset Hold 730220 Torsdag 3/4 kl. 18.30-20.30 Pris 130,- Frederiksborg Byskole Frederiksværk Helsingør Frederiksværk Hillerød


fof_foraar_2014_single
To see the actual publication please follow the link above