Page 13

Bo_Bedre_I_BorbjergHvam

Frihed store drømme ” fra skolen, siger hun. Plads til Netop en mindre skole, hvor alle kender hinanden – og tager sig af hinanden – er vigtig for Dina. - På skolen i Borbjerg har alle en skoleven, og jeg synes, det er vigtigt, at børnene lærer at være sociale på en ordentlig måde. De lærer at tage hensyn til deres omgivelser, og det sætter vi pris på, siger hun. At lokalområdet også sætter pris på tilflyttere mærkede Dina og Philip, da de flyttede ind. Borgerforeningen bød personligt velkommen, og det var i det hele taget nemt at falde til og få en lokal omgangskreds. Mødregruppen gav sig selv, da Emil kom til, men mændene fandt også hurtigt sammen og lavede en ”Øl klub for fædre” - kun for mænd. - Der er ingen tvivl om, at man både har friheden til at være sig selv og alle muligheder for at tage del i fællesskabet. Her er rigtig mange foreninger, som man kan engagere sig i. Og mangler man noget, kan man bare starte op og se, om andre vil være med, siger Dina. Selv er hun med i et teaterudvalg, mens Philip i tre år var medlem af borgerforeningens bestyrelse. I dag er han spinning-instruktør i fritidscentret. Man kan jo blive helt forpustet over aktivitetsniveauet, men for både Dina “ og Philip er det vigtigt at slå fast, at det er lysten, der driver værket. - Det handler jo bare om at finde balancen og deltage i det, som man har overskud til, siger Dina. I sensommeren nyder familien først og fremmest naturen omkring ejendommen, den store have og det nærliggende område med masser af fredede gravhøje. At bo på landet giver også tid og frihed til bare at være familie.


Bo_Bedre_I_BorbjergHvam
To see the actual publication please follow the link above