Page 17

Bo_Bedre_I_BorbjergHvam

en dejlig natur omkring sig. Anne Mette ville gerne flytte helt ud på landet, mens Lars foretrak bare lidt mere by. - Jeg er vokset op i Svendborg og har boet et år i London og 11 år i København. Så lidt by skulle der altså være omkring mig, siger Lars, der også gerne vil bo et sted, hvor han og familien kan gøre en positiv forskel. Derfor valgte familien at bygge hus på Vibevej, der ligger i udkanten af Borbjerg på en skrænt med en storslået udsigt ud over Borbjerg Møllesø og istidsbakkerne i området. Og det er ikke bare børnene, som har formået at få mange venner omkring sig. Det samme er sket for de voksne i familien. - Jeg tror faktisk ikke, vi nogen steder kan finde bedre venner, end vi har her, siger Lars. Han er ikke i tvivl om, at venskaberne opstår, fordi alle i området er engageret i det store udvalg af foreninger i området. - Her får du venner, hvis du selv er bare lidt udadvendt, siger han. Det store aktivitetsniveau i byen kunne godt give sved på panden og præstationsangst. Men det er der ingen grund til. Både Anne Mette og Lars har som henholdsvis læge og direktør i egen virksomhed en travl hverdag og arbejdstider ud over det normale. - Der er ingen, der ser skævt til en, hvis man trækker sig lidt tilbage fra alt det fælles. Det er tilladt at sige til og fra, siger Anne Mette. Og nogle gange opstår situationen bare spontant. Som i sidste weekend, hvor Lars troede, han skulle være hjemme og slappe af hele weekenden. I stedet endte han med at dømme tre fodboldkampe ved fritidscentret og være bartender til en Irsk Aften i hallen.


Bo_Bedre_I_BorbjergHvam
To see the actual publication please follow the link above