Page 18

Bo_Bedre_I_BorbjergHvam

Personlighed ” Fra skrot til slot på ti år “ Da Casper Pind og Janni Stefansen i 2005 købte en faldefærdig gård, kendte de intet til området, hvor de slog sig ned. I dag har de slået rod og skabt en oase med plads til både børn og store drømme. Første gang kørte de forbi. De kunne ikke tro, at den faldefærdige rønne langt ude ad en markvej, kunne være den lystejendom, Casper var faldet over på nettet, da han søgte en landejendom i det vestjyske. Efter otte år i Aarhus med studier og arbejde som henholdsvis bygningskonstruktør og pædagog, ville Casper Pind og Janni Stefansen gerne tilbage til Lemvig-området, hvor de begge var vokset op. Det var også her, deres forældre stadig boede, hvilket ikke var uvæsentligt, da parrets første barn var på vej og kunne dukke op når som helst. Janni og Casper ville gerne bo tættere på bedsteforældrene. Så turen gik fra øst mod vest. Tilfældigvis havde Casper fundet en ejendom i Trabjerg mellem Skave og Borbjerg på nettet. En fredag på vej fra Aarhus til Lemvig kørte Janni og Casper som altid gennem Skave. Men det var absolut også det eneste, de kendte til Side 18 området. Borbjerg kunne lige så godt være en by i Rusland. De havde aldrig hørt navnet. Så da de drejede fra hovedvejen mod Borbjerg og Trabjerg, kørte de ind i totalt ukendt område. Efter at være kørt forbi ejendommen på Øster Trabjergvej, måtte Casper og Janni vende om og erkende, at det var den slidte ejendom foran dem, der var til salg. Og var det ikke kærlighed ved allerførste blik, så skulle der kun en tur rundt om stuehus og lade til, før Casper var solgt. - Han var simpelthen forelsket i mulighederne, som han straks så for sig, siger Janni - uden jalousi i stemme. Samme lørdag tog de forældrene med til Trabjerg og drak bagefter en kølig fadøl i haven ved Borbjerg Mølle Kro for lige at vende mulighederne med den gamle ejendom. Om mandagen var den købt som et ægte håndværkertilbud. - Vi vidste, at der lå rigtig meget arbejde foran os. Men vi besluttede at bo her i et år, før vi ville gå i gang med at renovere. For hvis vi nu ikke kunne falde til i området, så ville det være ærgerligt, at have brugt alt for meget energi på at sætte i stand, siger Casper. For en ting er selve boligen. Noget andet og for familien lige så vigtigt, var omgivelserne og naboerne.


Bo_Bedre_I_BorbjergHvam
To see the actual publication please follow the link above